Det norske Sprog

En dag fra Henrik Wergelands liv, slik jeg tror det var og slik jeg tror han ville formidlet det..

Denne aftenen har jeg voret ude i det friske vær og ruslet rundt i Kristianias gader med ingen anden en Welhaven. Vi diskuterde det norske Sprog, og kom fram til at vore meninger ikke spilles i harmoni - vi er svært saa uenige. Welhaven kunde tenke sig at man i Norge fortsetter at skrive dansk, men hvad med nationalfølelsen? Man kan da ikke fortsette at skrive et sprog man ikke føler tilhører en nation som Norge. Jeg fortalde hvad jeg mente, men han vilde ikke lytte. Med næsen i været gikk han nogen skritt foran mig. Jeg ønsker saa inderlig at Norge kan faa sitt egen sprog. Det kan godt være noget dansk, som grammatikken Deres, men man maa ta i bruk ord og uttrykk fra dagligtalen. Det bliver mest naturligt.

Dette var vrient! Ikke lett å skrive dansk med norske innslag slik Wergeland gjorde! Han som liksom hadde bedre ordforråd en selveste Shakespeare - det klarer ikke jeg å etterligne! Jeg har også fått inntrykk av at Wergeland skrev veldig i gåter og ikke uttrykte ting direkte, men mer “rundt grøten” eller i overført betydning osv.. Vanskelig å få til altså! Og ikke er jeg stødig i dansk grammatikk heller - naturlig nok.

Ingvild

Bilde: Fant ingenting på nettet som jeg syntes passet, så derfor tenkte jeg “hvorfor ikke lage noe selv?” :)